Guidet mørkevandring

15okt

15. oktober kl. 20.00-22.00

Når lyset forsvinder, sker der noget med os. Lydene træder tydeligere frem, sanserne skærpes, og verden føles pludselig lidt anderledes.
Tag med Naturlandsbyens formidler ud i Thys bløde mørke på en sanselig og rolig vandring væk fra hverdagens lys, telefoner og forstyrrelser. Sammen bevæger vi os trygt ud i mørket og mærker, hvordan naturen forandrer sig omkring os.

Når vi vender tilbage til Naturlandsbyen, venter bålets knitren og en varm kop kakao, hvor vi lader roen sænke sig og tonerne fra en klangskål flyde gennem natten i en naturmeditation. 

En aften for dig, der er nysgerrig på mørket og længes efter et par timer med natur, nærvær og ro.

Mødested: Velkomsthuset i Naturlandsbyen 
Dato: 15. oktober 
Tid: kl. 20.00–22.00 
Pris: 45 kr. pr. person 
Tilmelding: Senest dagen før på frehan@thisted.dk

Kontakt os

For bookinghenvendelser, kontakt venligst

Tlf.: +45 9917 4555

lillefjordstraede@thisted.dk

For øvrige spørgsmål, kontakt venligst 

naturlandsbyen@thisted.dk