Lav din helt egen snittekniv sammen med Naturlandsbyens egen naturvejleder - lige til at tage med hjem.
Kniven har altid været et uundværlig redskab for mennesket, hvad enten den skal bruges til at partere et dyr, snitte en snobrødspind eller en ny ske. Men hvordan laver man en kniv, hvordan skal skæftet være og kan man overhovedet selv lave sådan en? Vi skal designe skæftet, hvordan mærkes det optimale skæfte, skal det være stort eller lille? Efter designfasen skal vi snitte et skæfte i friskt træ, med et rigtigt knivsblad. I processen skal vi både bruge snitteknive, boremaskine, sav og slibepapir. Målet er at du får en næsten færdig kniv med hjem, som der måske skal snittes og slibes på.
Dato: 12. oktober
Tidsrum: 10.15-13.15
Sted: Bålhytterne
Billet: 45kr. (per knivsblad) - købes i Velkomsthuset
Max antal: 20 personer til workshoppen - tilmelding på forhånd til naturvejleder på th@thisted.dk