Tværfaglige forløb for dagtilbud

11sep

11. september kl. 9.00-12.00

Tværfagligt læringsforløb med fokus naturens kredsløb til de små

I forbindelse med sæsonens to udstillinger på SMK Thy, Levende landskaber og Frøsamlerne afholder SMK Thy og Naturlandsbyen i løbet af sensommeren og efteråret tværfaglige læringsforløb til Thisted Kommunes dagtilbudsbørn.  

I Naturlandsbyen kommer børnene sammen med naturvejleder Thomas Holgaard ud i naturen og oplev sammenhængen imellem planter og dyr. Gennem leg, kreative øvelser, samarbejde og nysgerrige undersøgelser kommer børnene på opdagelse i naturens små og store sammenhænge. Her skal de bl.a. lære, hvorfor alle levende væsner har en vigtig plads i naturens store kredsløb og fødekæde. 

Hos SMK Thy kan børnene gå på jagt i museets kunstværker efter sjove lugte og mærkelige lyde, når de sammen med kunstformidler Sarah Christensen skal digte en historie med afsæt i de lyde, lugte og motiver, som børnene finder i værkerne. I værkstedet kommer kroppen for alvor i spil. Sammen med værkstedsansvarlige Tina Klemmensen skal børnene tegne på hovedet, male med maven og slå en streg med bagkroppen. 

Datoer: 4/9, 11/9, 18/9, 25/9, 2/10 og 8/10  
Tid: Kl. 9.00-12.00 
Sted: Naturlandsbyen / SMK Thy

Bemærk: Vi beder øvrige besøgende tage hensyn til dette læringsrum.  

Kontakt os

For bookinghenvendelser, kontakt venligst

Tlf.: +45 9917 4555

lillefjordstraede@thisted.dk

For øvrige spørgsmål, kontakt venligst 

naturlandsbyen@thisted.dk