Pelsdyr og vinterpels
Pelsdyr udvikler vinterpels – ekstra tyk pels og underuld, som vi kender det fra hunden.
Rådyret får også vinterpels og bliver liggende i sit leje eller trykker sig i tæt bevoksning, når vejret er dårligt. Men det skal spise hver dag og bevæge sig for at holde gang i fordøjelsen.
Sælens indbyggede varmeveksler
Sælen spiser sig tyk og opbygger et spæklag over hele kroppen. Det svarer lidt til, at vi putter ekstra isolering på huset om vinteren. Men hvad med lufferne? Her har sælen en smart opfindelse indbygget – varmeveksleren! Det kolde blod fra lufferne passerer forbi det varme blod på vej ud. På den måde bliver det kolde blod opvarmet, og sælen undgår at sende iskoldt blod ind i kroppen – samtidig med at lufferne holdes varme.
Insekternes frostvæske
Mange insekter overvintrer ved at udvikle en slags frostvæske. Hvis de ikke gemmer sig i små jordhuler som humlebien, risikerer de at fryse til is. Derfor udvikler nogle arter glycerol – deres frostvæske, så de undgår at der dannes iskrystaller inde i kroppen. Det kræver fedt at danne glycerol, så de kan kun gøre det et begrænset antal gange gennem vinteren.
Dvale – også for regnorme
Nogle dyr går i dvale. Regnormen spiser sig vej ned til en dybde, hvor jorden hele tiden er omkring 6 grader – typisk 60–80 cm dybde. Her samler de sig og ligger sammen.
Overophedning blandt fugle
Nogle dyr kan faktisk få brug for at køle sig ned om vinteren – fuglene!
Når de flyver, bruger de så meget energi, at der kan være op til 50 graders forskel på kropstemperatur og lufttemperatur. De køler sig ned via luftsække tæt på musklerne, som fyldes med kold luft, når fuglen trækker vejret hurtigt. Det virker lidt som luftkøling i en bil. For at undgå overophedning af hjernen laver fuglen også varmeveksling mellem det kolde blod fra næb og øjne og det varme blod på vej mod hjernen.
Foto: Yuriy Rzhemovskiy