Levende landskaber i Naturlandsbyen

28mar

Kl. 12.30-17.00 i hele Naturlandsbyen.

Når SMK Thy den 28. marts slår dørene op til udstillingen Levende Landskaber, begynder oplevelsen at spire udenfor…

For landskaberne bliver ikke indenfor museets vægge. De breder sig. De lever. Det trækker spor ud i Naturlandsbyen.

Her inviterer vi dig til at træde ind i landskabet med alle sanser.
 
Fra kl. 12.30 – 17.00 pipler området med liv og aktiviteter for både børn og voksne.
  • Ved bålhytterne kan du blive klogere på naturens ressourcer og fødevarer – og tage del i snak og æd.
  • Dyst med venner og familie i vores store sæsonspil ved trappen – hvem kan placere grøntsagerne rigtigt?
  • Vær med til at forvandle råvarer til fødevarer – få korn i hænderne og bag dit eget pandebrød over bålet sammen med vores dygtige formidler.
  • Gå på farve-fotojagt i Thys landskab og deltag i konkurrencen om en sælsafari for to.
  • Bliv klogere på landskabets dannelse, når to eksperter fortæller om deres arbejde med at forme landskaber i dag.
  • Kig forbi værftet og oplev Neessund Vikingeskibslaug, når de former træ til imponerende håndværk
Det bliver en festlig dag, hvor landskabet træder ud af udstillingen og ind i virkeligheden.
 
Så kig forbi Naturlandsbyen og vær med til en dag fuld af liv, fællesskab og oplevelser.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Tlf.: +45 9917 4555
naturlandsbyen@thisted.dk